lørdag den 30. juni 2012

INTRODUCING ME

Nogen af jer der kigger forbi kender mig måske fra min anden blog, men nu synes jeg alligevel lige jeg ville fortælle lidt om mig selv.

Jeg er en ung kreativ person fra Næstved på meget snart 22 år. Jeg lever og ånder for alt der hedder musik, teater, musical og film og drømmer om en dag at kunne leve af det. Jeg har også en lille forfatter gemt i maven. Jeg er den ene halvdel af den akustiske duo Raw Genius and the Hot Modest, den anden halvdel er min yngste lillebror. Pt. arbejder vi på covernumre af kunstnere som Train og Ed Sheeran, men vi skriver også begge to selv musik.
Min stil er - ja, jeg ved ikke hvordan den kan betegnes andet end feminin. Jeg elsker kjoler og høje hæle, men har det lige så godt i joggingbukser og Converse. Selvom meget af mit tøj er sort eller andre mørke farver, elsker jeg farvede accesories - jeg har bl.a. mine grønne Converse, et turkis armbåndsur og en pokkers masse ringe. Derudover er jeg en sucker for neglelak og har en masse i alle regnbuens farver.
Det mest bemærkelsesværdige ved mig må være mit hår. Jeg har dreadlocks og har haft dem i ca. en måneds tid nu. Jeg lavede dem, fordi jeg var træt af at jeg ikke rigtig kunne noget med mit hår fordi det var så langt og tykt. Jeg er super glad for min beslutning og elsker mine dreads, jeg nusser altid om dem :)

Jeg elsker også at fotografere og har som regel mit kamera med i tasken. En gang imellem kommer jeg også på den anden side af kameraet, hvilket jeg inkluderer et eksempel på i dette indlæg. Det første billede er taget af en af mine bedste venner, som der også kommer et indlæg med, da han inspirerer mig enormt både kunstnerisk og menneskeligt. Det andet billede er taget af en af mine skønne veninder, som der uden tvivl også kommer et indlæg med, da hendes ukuelige optimisme og livsglæde har inspireret mig.

Nu ved I lidt om mig og hvem jeg er. Jeg håber snart at kunne vende tilbage med masser af lækker inspiration til jer!

Fotograf og redigering: Casper Mohr - find hans blog her!

Fotograf: Marie Stella Jedig - find hendes blog her!
/M

Ingen kommentarer:

Send en kommentar